At finde styrke i at være langsom

En af de fremtrædende værdier i vores samfund er effektivitet. Vi belønnes for at være hurtige, og for at få et stykke arbejde fra hånden på kort tid.

At være langsom associerer måske også til at være mindre intelligent, eller til ikke at være med på beatet, omstillingsparat, initiativrig eller selvsikker.

Men.

Jeg vil gerne motivere til at vi trækker noget hurtighed ud af livet. For hvad er det vi stræber efter? At det skal overstås hurtigst muligt, eller..?

Sat lidt på spidsen måske. Men reelt set så er både du og jeg smerteligt bevidst om at vi ikke bliver mindre stressede.

SÅ – lad os udforske, hvad det kan at være langsom.

Og hvad vi kan hente når vi sætter tempoet ned, som vi umuligt (eller kun meget vanskeligt) kan nå at få med, når vi haster afsted.


Lad os starte med at re-frame. At finde nye ord at forbinde med at være langsom.


Positive associationer til langsommelighed.

At tage det roligt.

At slappe af.

At være grundig.

At have nærvær.

At kunne mærke sig selv.

At tage sig tid til at lytte.

At prioritere nuet.

At få idéer, når der er stille i hovedet.

At være rolig.

At være kraftfuld.

Fortsæt selv… du kan sikkert finde flere.

Rolig og kraftfuld

Du kender måske gamle ordsprog a’la:

Det stille vand har den dybe grund

Om det er helt egnet til at beskrive det kraftfulde i at være rolig ved jeg ikke. Men for mig betyder det noget i retning af, at du finder flere ressourcer i den dybe grund – altså dér, hvor vandet er dybt. Og overført på os mennesker, så kan ressourcer oversættes til erfaring, at være helstøbt, at have nuancerede holdninger, at være bevidst om den sammenhæng man indgår i.

Modsat at være en ‘tom tønde, som buldrer’. Når vi nu er ved ordsprogene.

I relationer – både i familier, og andre sociale relationer, som fx på arbejdspladsen, giver det respekt og ‘power’ at have noget at byde på bag facaden.
Tænk fx på dig selv som forælder i en situation, hvor du pisker stresset rundt, og forsøger at finde hoved og hale i de ting du og måske også dem omkring dig, skal nå inden i er klar til at tage afsted. Det føles ikke særligt powerfuldt, men snarere lidt for hektisk og vi er helt sikkert ikke den, de andre vender sig til for at få overblik over situationen.
Og tænkt så på et første møde med en ny chef. Vedkommende er meget rolig. Du når måske at overveje, om der nu er autoritet nok bag facaden, og tvivler på om chefrollen kan udfyldes.
Men der går ikke mange halve timer, inden du er overbevist om at der bag det rolige og stille ydre gemmer sig et kraftværk af karat. Du føler dig nu tryg ved, at der er erfaring, kompetence og stærk rygrad nok til at du kan lade dig lede.

Så man kan være kraftfuld på mange måder.

Kan du forbinde fysisk styrke med at være langsom?

Hvis du sammenligner hurtige hop med langsomme squats ved du hvad jeg mener.
Når vi er langsomme i vores bevægelser, når vi at mærke hvor vi er. Vi mærker det i så god tid, at vi slet ikke behøver at stresse. Vores nervesystem forholder sig hensigtsmæssigt til situationen. Vi er balancerede, og vores sanser tilpas skærpede.

Jeg siger ikke at vi ikke kan lære, når vi er hurtige. Men hvis vi skal træne effektivt i forhold til styrke, så er vi nødt til at have styr på ‘elastikken’ hele vejen.

Dér hvor jeg gerne vil hen, er derhen, hvor vi inviterer langsommeligheden ind i vores arbejde med kroppen. Som en ting, der har lige så stor værdi som at kunne fjerne hånden i en fart fra en varm kogeplade. Vi er nødt til at have mere balance.
Og heldigvis hører vi både om ekstremsport og yoga og mindfulnes, men i spektret derimellem synes og tror jeg stadig, at du scorer flere point på at gå til spinning, dyrke crossfit og træne hårdt med vægte – end at gå til yoga og at træne i et tempo hvor du giver dig selv tid til at mærke kroppens reaktioner – i højere grad end på spinningcyklen.

Igen, jeg vil ikke dømme noget bedre eller dårligere end.

Blot invitere til at vi får øje på vigtigheden i at være langsom.

Forfatter: Charlotte Skaarup